Vi tilbyder gratis fragt i DK ved køb fra 600 kr.

Vores Historie

Vi anser os selv for at være det ‘GRØNNE’ og ansvarsbevidste valg. Både når det kommer til selve produkterne, deres fremstillings process, men i særdeleshed også når det kommer til måden vi føre forretning på!

Jyder når det er bedst

Vi er og bliver en flok bonderøve! - det kommer vi ikke uden om. En del af dét er også vores ‘ingen bøvl’ holdning til evt. problemstillinger. Vi tror nemlig på at alle problemer kan løses, hvis bare vi er klar til at tilpasse løsningerne, til den enkelte situation. Selv om det ikke er landbrug vi er opvokset med, har markerne og den landlige ro fyldt meget. Det er også derfor vi den dag i dag, stadig er placeret lige her, hvor familien har haft rødder gennem flere generationer. Med base i boligen fra 1827, er vi nu 4. generation af familien med bopæl netop her. Samtidig er vi 5.+ generation selvstændige med virksomhedssæde netop i landsbyen Vium.

Heldbred først

Arbejde og helbred i balance.
Hele ideen bag Vium Garnfarveri har dybe rødder, som startede for mere end 20 år siden, i virksomheden Ruskjær Handel ApS. Her var tanken nemlig, at der både skulle være plads til arbejdsglæde og et dårligt helbred. Som skulle forenes gennem fleksible arbejdstimer, som tilpasses efter behov. Efterfølgende er familien ikke undsluppet de kroniske sygdomme, og den seneste generation har sine egne helbredsmæssige udfordringer, både fysisk og psykisk, som gør at det desværre ikke er muligt at fastholde ‘ordinært’ fuldtidsarbejde. Det at vi af forskellige årsager ikke kan arbejde efter samme ‘normal’ som størstedelen af samfundet, er ikke ensbetydende med at vi ikke vil arbejde! Vi elsker nemlig at have gang i forskellige projekter, som vi kan tage fat i, når helbredet og omstændighederne tillader det.

Garn senere

Garn er som kendt et gammelt materiale. Det er selvfølgelig noget vi har leget med og udforsket som børn, men garnet kom for alvor ind i familien da Sascha blev ramt af kronisk sygdom, som tvang hende til at være meget sengeliggende i længere perioder. Af frustration over sin situation, og som terapi for at få tankerne væk fra sygdommen, begyndte hun at hækle. Hun har altid været meget perfektionistisk anlagt, hvilket tydeligt kom til syne i hæklerierne, som blev travlt op, og startet forfra utallige gange, indtil de var ‘perfekte’, og nærmest flottere end i de opskrifter hun hæklede ud fra. Som det jo ofte går med håndværks hobbyer indtog garnet en mere og mere markant plads i hverdagen (og boligen). Senere faldt opmærksomheden på det håndfarvede garn, som bragte et helt nyt niveau af farveskiftende garn. Garn som havde oceaner af farvenuancer, unikt farvespild, og bedst af alt garn som kunne laves præcis som man havde lyst til. - Det måtte afprøves!

Kreativ fra barnsben

Gennem barndommen har vi altid været kreative på et utal af måder! Som børn er bedst har der været mange forskellige interesse områder, lige fra sandkasse byer, papirklip, og vinduesmaling, til fotografering og design love. Én ting har altid stået klart, nemlig at vi har haft en enorm skaber trang! Uanset hvilken hobby interessen er faldet på, har det altid mundet ud i trangen til at skabe noget af det, om det så har været et fysisk produkt, eller digitale billeder/illustrationer.

Farveriet er født

Farveriet skabte en mulighed for at forene de mange forskellige hobby grene. En perfektionist og en ADHD hjerne kan være et perfekt eller et paradoksalt mix. Vi vælger at tro på at vi læner os mest mod det første. En hjerne og skriger efter stimuli, samtidig med at den ikke kan fokusere på at gøre et projekt færdigt, før de næste sættes i gang, kan være en farlig udfordring. Men farveriet formår at samle de mange forskellige interesse områder på en måde som skaber en afvekslende arbejdsgang, med nok pres til at blive holdt i gang, uden at brænde al energi ud af kroppen. Efter at have afprøvet lidt garnfarvning, blev Simone (lettere modvillig) tvunget med ned at prøve det. Som en rigtig lillesøster, kom hun for at stjæle hele showet. Som besat af de små kemiker drømme fra barndommen, - fuldstændig fascineret af beholdere fyldt med farverige væsker, som påvirker hinanden - forsvandt hun helt ned i farveri universet, og overtog nærmest garnfarver drømmen. Der blev snart snakket garn hele tiden, og der blev købt mere og mere hjem, af forskellige garn baser og farve pigmenter. Drømmen kunne næsten ikke blive for stor, og ideerne til eventuelle fremtidige udvidelser og tilføjelser kom fra både højre og venstre. Vi fik snart oprettet en instagram konto, til ‘Vium Garnfarveri’, og fik også snart efter vores første salg. Det at der var nogle som rent faktisk troede på os, og rent faktisk ville betale penge for det vi laver var (og er stadig) en helt vild følelse! Som kun er med til at give os mere blod på tanden, og fyrre endnu mere op for vores passion og drøm!

Virksomhed med omtanke

Som tidligere nævnt, anser vi os selv for at være det: ‘GRØNNE’ og ansvarsbevidste valg. Vi har været omkring hvordan vi ser på det ift. virksomhedsførelse. Men et kæmpe fokus for os er også den påvirkning vi har på miljøet! Derfor er alle vores garner selvfølgelig mulesing frie, af hensyn til dyrenes helbred og vældfærd. Og så vi selv kan stå inde for de produkter vi sælger. Vi er også meget selektive i forhold til vores valg af indpakning og emballage. Hvor vi tidligt har truffet beslutning om at investere lidt ekstra i at alle vores pakker sendes i så naturlig emballage så mulig. Derfor sender vi vores pakker i papirsposer, som kan genanvendes, og ikke optager unødig plads igennem deres transport. Mens vores banderoler bliver lavet i naturpapir, med et minimalistisk design, i én farve, så der opnås så lidt spild som muligt i emballage produktionen. I selve garnproduktionen anstrenger vi os for at genbruge vandet fra farvningen, og undgå unødigt resursespild. Samtidig bestræber vi os på at gennem varme garnet, så farven ikke går til spilde, hvilket også er medvirkende til at det er lettere at genanvende vandet. Som en del af den afsluttende process vasker vi altid garnet i naturligt parfumefri vaskemiddel, så ingen af vores kunder skal være nervøse for allergiske reaktioner grundet perfume/vaskemideler.